TANGHUSENE på Læsø – et historisk skatkammer

De magiske Tanghuse bærer øens fortælling gennem mere end 500 år. Om perioder med rigdom fra saltsydning og skudesejlads  til at bygge store stærke huse af solidt tømmer, og efter sandflugten små sammensatte huse – bygget i armod af strandingstømmer.
En fortælling om en robust ø med evne til at tilpasse sig de stadig skiftende livsbetingelser.

Tanghusene har de sidste 100 år været i stærkt forfald og antallet er reduceret fra 330 til 30. I sidste øjeblik er denne unikke kulturarv blevet reddet.

Efter et par pilotprojekter er der i perioden 2016-2025 gennemført et projekt ”Red Tanghusene” så 22 nyrestaurerede tanghuse har fået metertykke tangtage af ålegræs, som igen kan holde flere hundrede år.

OPSKRIFTEN er ret enestående med mange aktører – ingen kan undværes! Og resultatet helt unikt og en Unesco-nominering værdig.

Man tager….

  • 22 forfaldne tanghuse, og inviterer ejerne med i et restaureringsprojekt for at redde de sidste tanghuse og genskabe tagene som i fordums tid – til fælles stolthed
  • 70 mio.kr., doneret af A.P. Møller Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen for bordenden som styregruppe, suppleret af Louis Hansenfonden og Augustinusfonden.
  • Et tilskud på 90% til hvert tanghuse til tangtag og facade.
  • Etablering af Læsø Tangtage A/S, som holder styr på penge i tæt samarbejde med styregruppen.
  • Tængemænd, der nedtager de gamle tage og tænger nyt tørt ålegræs op
  • Dygtige restaureringsarkitekter hentet fra Møn, Skive og Fyn til at designe og styre projekterne.
  • Håndværkere, der giver sig i kast med gamle tømmersamlinger og reparationer, linoliemaling, bindingsværksstolper
  • Tangbønder, der høster ålegræs til projektet på Møn, Bogø og nu også Limfjorden.
  • Vognmanden der kører 1.100.000 kg tørret ålegræs i ca. 5000 rundballer til Læsø
  • Det gode skib SAMKA fra Marstal, der flere gange har sejlet store ladninger med ca. 30 tons ålegræs fra Stege til Østerby – hvor ankomsten er fejret med stort postyr.
  • En stor flok ildsjæle, museums, foreninger, bestyrelser og tanghusejere, og hele øen som hjælper med formidling.
  • Undervejs er fortællingen om tanghusenes historie foldet ud med god hjælp fra Lokalhistorisk arkiv samt slægtsforsker Kurt Dahl.
  • Et Læsø, der summer af stolthed over den genvundne kulturhistorie

Ja ”skønt stort postyr” og efter 8 års tilberedning er resultatet klart!

22 nyrestaurerede tanghuse på Læsø, som bærer hver sin spændende fortælling og brik til Læsøs kulturhistorie – som nu er kandidat til at blive Unesco Verdenarv.
Sikke en rejse – og KÆMPE tak for samarbejdet til alle, som tilsammen har fået dette til at lykkes.

Velkommen til alle vore gæster – til at opleve de unikke tanghuse!

Unesco ansøgning

Læsøs historie – fra Saltsydning til Tanghuse -har siden 1100 tallet været en tæt række af begivenheder og udfordringer, som ofte har tvunget Læsøboerne til at være innovative, søge et nyt livsgrundlag for at overleve.  TANGHUSENE er et levende eksempel på innovationsevne og anvendelse af lokale byggemateriale sammen med genbrug af tømmer fra strandinger til bæredygtige huse. SÅ bæredygtige at tagene holder op til 300 år.
Læsø har søgt om at blive UNESCO VERDENSARV med denne kulturhistoriske fortælling som kan beses – både i form af saltsyde-tomter og tanghuse. VI er kommet på Tentativlisten, og arbejder nu med den endelige ansøgning.  Se mere på www.laesoe-museum.dk

We don't just push you into waves,
we teach you how to surf

Upcoming Surfing Events
MAR 15th
Quicksilver Big Wave Invitational..

Lorem ipsum dolor sit amet donec eget et sunt consectetuer maecenas ac conubia risus egestas aptent.

Jul 22nd
Pipeline Bodysurfing Classic..

Lorem ipsum dolor sit amet donec eget et sunt consectetuer maecenas ac conubia risus egestas aptent.

Aug 03rd
O’Neill World Cup of Surfing..

Lorem ipsum dolor sit amet donec eget et sunt consectetuer maecenas ac conubia risus egestas aptent.