Tanggården Sandvad er en af de ældre gårde på Læsø, som formentlig stammer tilbage til 1600 tallet, ud fra dens placering i Bangsbo-Stoklund området. Gården har et stort jordtilliggende på xx ha, og har tidligere været en gård med sine egne diger om markerne.
Tangtaget på gården er blevet fornyet i 2020, hvor man samtidig havde lejlighed til at studere hvorledes tangtaget på netop denne gård var lagt op. Efter de skriftlige kilder er tangtaget vi nedtog i 2019 på den nordlige del af huset fra ca. 1720. Det interessante er, at ålegræsset var fastgjort på flere forskellige måder samtidig. Som man gjorde i 1600 tallet, før man begyndte at binde vaskere fast om lægterne, var der tilskårne kæppe stukket ned i topremmen som man havde viklet tang rundt om. Samtidig var der grene af fyr stukket ned mellem lægterne, også med tang viklet om.

Men samtidig var man begyndt at anvende “rigtige vaskere” tvundet af ålegræs og fastgjort til de nederste lægter. Så dette tag var et fantastisk “overgangstag” fra en tid hvor man havde taget de nye vaskere i brug, men ikke helt givet slip på de gamle simplere metoder med kæppe og grene. OG for at være helt sikker har man også klemt det nederste lag ålegræs fast mod den øverste mur med et brædt, et såkaldt skokbordsbrædt.

1720 var netop den tid, hvor mændene efter den store nordiske krig havde forladt Læsø for at tage hyre på store sejlskibe, der sejlede verden rundt med fragt. Kun ældre mænd og drengene blev på Læsø. Forhyringsperioden kalder vi det.
Så kvinderne var efterladt og var den primære arbejdskraft, når der skulle lægges tangtage.
Med fremkomsten af de bundne vaskere på dette hus i 1720 som det først kendte sted, kan man fristes til at konkludere, at nu var der rum for at kvinderne kunne overføre deres kendte teknik med at spinde garn til tangtagene.

I taget, i kippen fandt vi resterne af en gammelt lyrehul, et simpelt skorstenshul i det gamle tangtag, med en ramme af træ. Helt sortsværtet af tjære fra røgen, som har fyldt tagrummet, da der ikke var et skorstensløb mellem bageovnen eller komfuret og op gennem taget. Tjæren har hjulpet med at konservere og bevare tagtømmeret, men har bestemt ikke været sundt for beboerne. Se /kilde/

På Sandvad er der andre spændende og særlige bygningstræk, som er vigtige for tanghusenes udviklingshistorie. I den nordlige ende af huset, som er i én længe, er der en slags bulkonstruktion, hvor der formentlig har været en lille stald. Det er egeplanker lagt vandret ind imod en not i bindingsværksstolpen, og kalket hvide. De er der stadig, og er formentlig oprindelige fra starten af 1700 tallet.

Oprindeligt havde gården store tunge gavle med ålegræs bundet til de tværgående lægter. Men med fattigdommen under 2. verdenskrig, hvor isoleringsmateriale var en kostbar mangelvare, forsvandt den nordlige gavl, og blev erstattet af pandeplader. Det 220 år gamle tang blev formentlig solgt til isolering, møbelfyld eller madrasfyld.